Short-cuts til mine sider:

14/07/2014

Upcomers.dk

Har du mon hørt om Upcomers.dk !?? 
Ellers check linket, og sørg for at holde første weekend i august fri!! ;-)

... Der er nemlig LÆKKERT marked/event i Vejle med masser af dygtige kunsthåndværkere/iværksættere og masser af mulighed for at se og købe fantastiske ting fra "upcomers"!

... og JEG kommer naturligvis også! Sammen med min yndlings partner-in-crime, Emilie, laver vi en workshop med hækling. Vi skal lige have lidt mere praktisk på plads før jeg tør afsløre en masse, men det bliver hyggeligt og sjovt, og deltagerne vil gå derfra med mindst 1 færdigt produkt! Skønne  Garnpusher.dk har sponsoreret en masse små garnnøgler som man frit kan benytte i workshoppen - DEJLIGT!! 

(billedet lånt fra @haandlavetkarma på Instagram)


Men MEGET mere senere! Glæder mig!!!


06/07/2014

Sommer, kærlighed og fødselsdag!

Idag skal jeg hen og fejre min far ... og min mor! Min far har nemlig snart fødselsdag, og i denne måned har mine forældre været gift i 40 år!!! KÆMPE tillykke til jer - det er jo helt fantastisk at elske hinanden SÅ længe!



Jeg har netop kigget en masse billeder igennem, fordi jeg lige skulle lave et kort til min far, og jeg fandt dette: et billede af min far og jeg selv da jeg var barn - på camping! Intet er mere sommer-agtigt for mig end erindringerne om vores årlige campingtur i den gamle blå-hvide Adria (tror jeg nok!) med det lækre  rød/grønne fortelt med de brune gardiner!


For et par år siden lavede jeg et par nostalgi-indlæg - de kan varmt anbefales, hvis du har glemt hvordan tingene så ud i 70'erne og 80'erne! ;-)

Se med hér og hér og hér!

21/05/2014

Første skoledag!

Sidste år ved denne tid gjorde jeg og familien klar til ældstesønnens første skoledag efter sommerferien. Det er en stor og vigtig dag i alle børns verden, og det inspirerede mig til at lave disse 2 illustrationer.

I år er det så muligt at købe dem som kort til drengen eller pigen som står på tærsklen til den store og vigtige skolestart!






Kortene er A5 (foldet) og
 koster 30,- kr. plus porto 

20/05/2014

Hjemmegjort morsdagsgave.

Det er ufatteligt svært at finde på noget at give min mor!! Hun har jo ALT ... og de ting hun måtte mangle, dem har jeg næppe råd til at give hende! Så da morsdag nærmede sig, sad jeg med det tilbagevendende problem: hvad skal hun have!??

Jeg har lavet mig et Pinterest board til sådanne lejligheder - for hvem elsker ikke en hjemmelavet gave (bortset fra ALLE mænd i familien!?)!?? MEN her kunne jeg ikke lige finde på noget, så jeg måtte igennem indtil flere boards - både mine egne og andres - før jeg fandt den perfekte gave!!
Min mor har, som jeg selv, et kontor/kreaværelse, hvor der af og til kan være svært at finde lige det, man mangler ... jeg min gave blev opbevaring. En billig, nem og MEGET praktisk gave!


Marmeladeglas i forskellige størrelser, tilføjet en gang hvidt garn, petroliumsfarvet uldfilt og lækkert akvarelpapir. Sy det hele sammen, skriv på papiret og - voila!!



Man kan naturligvis også strikke, i stedet for at hækle, eller man kan sy "skjulere" til glassene i stræk-stof. Og så kan man naturligvis selv vælge om man vil lave påsyede indholdsskilte, eller om man hænger en mærkat på kanten af glassene! Mulighederne er mange - find selv på flere måder at lave opbevaring på, og "begav" dig selv, eller et andet kreativt rodehoved! ;-)


15/04/2014

Påskeunderholdning til børnene!

... og male-/klippeglade voksne!

For SÅ er der påske-maleark under fanebladet: MALEBOG og klippark under fanebladet ... KLIPPEARK (hehe)!



Rigtig god fornøjelse!

06/04/2014

Genoplivning!

Jeg har lige opdaget at mit sidste indlæg var i oktober sidste år ... men samtidig at der faktisk har været rigtig mange forbi min blog hver dag (!) og at der stadig dumper kommentarer til mine - efterhånden mange - indlæg.
Jeg savner faktisk lidt at blogge, og har tænkt mig at forsøge at genoplive den, efterhånden, halvdøde Brilleting-blog og forhåbentlig også af den vej få genoplivet min kreative gnist!

Netop nu har jeg siddet og scannet de farvelagte illustrationer til årets påskeklippeark, og jeg tænkte at det var et godt springbræt. Der er nemlig masser af ting der ligger og roder i mit hoved, og mange af dem vil jeg gerne dele, have feedback på og ha' ud i den virkelige verden - jeg tror nemlig ikke helt at der er plads på "øverste etage" mere! ;-)

I min dødvande-periode har jeg ikke fået så meget fra hånden, men haft masser af idéer, og har bl.a. brugt Pinterest - både til at få mere inspiration, men også bare til at mine mig selv om at de ting jeg hár lavet stadig "virker".

Og så har jeg lavet overspringshandlinger i MASSEVIS! Nogle af de værste, og også temmelig tidskrævende er, at jeg har set serier! MASSEVIS af serier! Og det er måske også meget godt ... men hvad nu hvis det betyder at jeg glemmer at gøre de sjove ting - f.eks. at finde papir og blyant frem og tegne!?!

Når jeg - lige om lidt - er færdig med at scanne, redigere og lægge sidste hånd på klippearkene, så vil jeg "installere" blok og blyant ved siden af min sofa, hvor jeg sikkert ender i aften. Og så vil jeg tegne!!

Jeg glæder mig faktisk allerede lidt ... selv om jeg ikke har den fjerneste idé om hvorvidt der kommer noget godt - eller noget overhovedet - ud af min plan!

Men - for at vende tilbage til begyndelsen - når der nu stadig (mange måneder efter jeg er stoppet med at skrive) stadig er folk der kan bruge min blog til noget, så SKAL der sgu da mere til!!! Det kunne jeg i hvert fald godt tænke mig!

Håber at min genoplivningsproces lykkes!

(forhåbentlig) More to come! Ha' en fantastisk søndag aften!

13/10/2013

Jul?!

Ja ... ok! Jeg véd godt at vi kun er i starten af oktober måned, men pludselig går det op for mig at der faktisk ikke er SÅ længe til det dersens julehalløj starter!
Særligt fordi jeg d. 24. november skal deltage i Hjerteformet Julemarked i Skjold mellem Horsens og Juelsminde! Så der er slet ikke så længe til julestemning, hygge og masser af færdige juleprodukter ... måske endda nogle nye!!


Jeg har desuden haft en drøm i årets løb om at afholde en stjerne-workshop, hvor jeg ville undervise i foldning/samling af diverse stjerner i papir (ca. 5-6 forskellige varianter), men går lige nu og overvejer om der er tid og overskud til det i en november som også skal rumme hele 2 børnefødselsdage og så liiiiige mit job og tidlige juleforberedelser.

Men hvis der er stemning for det - hvis DU sidder og tænker at du godt kunne tænke dig sådan en workshop, så skriv det lige i en kommentar, så jeg har lidt fornemmelse af om det er "noget".

Jeg juler viderer i hovedet, og i den kommende uge med ferie kommer der nok også et par juleprodukter på kreabordet! Kun få planer, men helt sikkert masser af tests og forsøg ... jeg er spændt på at se hvad det ender ud i!

11/10/2013

Lækkert blogtræf i weekenden!

Sidste weekend tilbragte jeg det meste af lørdagen i fortræffeligt selskab på en skole i Hjortshøj ved Århus. Træffet var arrangeret af dejlige Jonna og Rikke, og de havde planlagt en superhyggelig dag med masser af god mad, så få deltagere at der var mulighed for at samtale med hele bordet på en gang, kreahygge og et überfedt pakkespil med både hjemmelavede gaver og sponsorguf!

Der er masser af dejlige billeder fra dagen på Instagram #blogtræf5102013

I bedste "god-karma"-stil foregik pakkespillet således at ALLE fik lige mange gaver! Jeg scorede mig derved en SKØN pakke som Rikke havde lavet og medbragt. Den bestod af en smuk æske formet som et hus, 2 ruller piping-bånd (hjemmelavet af skønt retrostof), et smykkesæt med halskæde og øreringe, og 2 par superflotte dragonfly-øreringe! Tusind tak igen igen, skønne Rikke! Jeg er SÅ glad for de fine ting!!
Af sponsorgaver vandt jeg en masse lækkert porcelæn fra Aida, "Hold my hand" designet af Mette Ditmer: 8 termokrus, 2 små skåle og en større skål. Jeg vandt også bogen "Bryllupsnatten" af Sophie Kinsella fra Lindhardt og Ringhof og et hue-hæklekit "MyBoshi" fra Stof & Stuff.

Tak til alle der var med for hygge og kram (!)! Det var bare en superdejlig dag, som jeg kan leve højt på længe!


Og tak til sponsorene for de mange lækre præmier!








16/08/2013

Så er reklamen til markedet helt klar!!

Og bor du i Horsens eller omegn (du definerer selv om du mener at du bor tæt nok på til at gælde under dét), så vil jeg, de øvrige deltagere og arrangørene af Slaraffenland i Horsens blive SÅ glade hvis du vil printe nedenstående plakat ud, og hænge den op ALLE de steder du kan komme i tanker om, hvor der kommer børn og forældre!!




På forhånd 1000 tak! Og så håber jeg stadig vi ses - der er iøvrigt stadig ledige stande, hvis du har lyst til at sælge hjemmelavede eller brugte ting til børn og deres forældre!! Se bare hér!!!



SES VI!??

21/07/2013

Skal du med på marked!??

Nu skal I bare høre, allesammen!

2hand-universet - en skøn webside for mødre - arrangerer i september et BRAG af et marked i Sønderbro Kulturhus i Horsens!
Der står ALT man har brug for at vide på denne Facebookside, men jeg fortæller lige lidt af det jeg synes er vigtigst hér!

Slaraffenland i Horsens
Lørdag d. 14. september 10-16
Søndag d. 15. september 10-15

Hér kan man (for 250,- kr. 3x3m. stand eller for 300,- 3x4m. stand for hele weekenden (inden for hvilken man helt selv kan indrette sig som man ønsker)) leje en bod til salg af alt fra hjemmelavet til brugte ting til børn og deres mødre! (... og så er der mindre stande til 150,- i Sal B til salg af brugt legetøj!)

Udover de mange stande er der også større firmaer, der kommer og sælger deres lækre varer (heriblandt Danefæ, Freds World og Little Juno), der er modeshow, stort legeland for børn, trylleshow, børnefotograferings-stand, infostande om bl.a. Mødrehjælpen, brug af slynger, Foreningen Forældre og Fødsel, Husmoderen.dk og meget mere!!

OG så er det ganske gratis at komme ind som besøgende!!

Jeg har hørt at der stadig er nogle ledige stande, men kontakt hurtigst muligt 2hand hvis du er interesseret! Jeg personligt synes det kunne være überfedt med masser af bloggere til markedet - ikke mindst for at kunne netværke en helt masse!!

Brilleting kommer - som du nok har opfanget ;-) - og jeg håber at der kommer MANGE flere kreative stande!!
Ses vi!??

P.s.: Jeg var selv med ved sidste arrangement i foråret! Hér var det allerførste gang Slaraffenland blev afholdt, og stemningen var supergod. Jeg fik solgt ok, men tænker at det hjælper hvis der kommer store mængder af lækre hjemmelavede varer, så kunderne ikke kun har lyst til at købe hos de store firmaer og hos de stande der kun sælger 2.hand varer!! Så igen - kom og støt op med dine lækre hjemmegjorte ting, og ikke mindst - kom og få en ultrahyggelig weekend!!
Related Posts with Thumbnails