Short-cuts til mine sider:

18. sep. 2010

Tænk hvis jeg var 25 år ældre!

...SÅ ville jeg - udover at være på min mors alder, sådan cirka - have været lige i målgruppen til de FANTASTISKE "Alt om Håndarbejde" som jeg har 'dykket' rundt i de sidste par dage.
Bladene har jeg delvist 'arvet' af mor og delvist shoppet på loppemarkeder og den slags. De er alle fra slut 70'erne/start 80'erne og sprængfyldte med de lækreste kreaprojekter (som om jeg ikke havde nok at kaste mig over i forvejen!!).
Jeg fandt bladene frem i forbindelse med idé-indsamling til mit samarbejde med Kat, men fik så meget mere end jeg havde forestillet mig med derfra.


Jeg er ganske overbevist om at jeg ville have været en super-cool 70'er-kvinde, hvilket minder mig om, at min mand på et tidspunkt spurgte mig hvornår jeg gerne ville have levet, hvis jeg selv kunne bestemme. Da han spurgte kunne jeg ikke lige finde på et svar - jeg har det sgu egentlig meget godt lige her hvor jeg er nu - men nu tror jeg at jeg har fundet det: jeg ville faktisk gerne være sådan rundt regnet 25 år ældre end jeg er nu - så kunne jeg have været slyngveninde med min mor (fnis) og lavet kartoffeltryk på min hjemmevævede dug, og strikket hønsestrik for alle pengene!

Heldigvis er rigtig mange af tingene super-moderne på den retro-agtige måde, og passer fint ind i både omgivelser, evner og interesser hos mig, så jeg har kastet mig ud i en gang  hardcore-udvælgelses-proces (rigtig mange lækre projekter blev 'stemt hjem' inden de overhovedet fik en chance - der var simpelthen for mange!) og er endt op med et par håndfulde ting, som ryger på min krea-to-do-engang-ude-i-fremtiden-liste! Så må vi se hvornår folketinget vedtager at lægge 5-6 timer ekstra oveni døgnet, så jeg kan nå det hele!!!

Slutter dagens tur til 70'erne af med et billede af undertegnede fra dengang - yndigt, ikke?? Hehe!

Kaster lige et spørgsmål ud til overvejelse: Hvis du kunne vælge at leve på et andet tidspunkt end nu, hvornår ville det så være?? Håber at høre mange spændende svar!

Ha' en kanon-lækker lørdag!

2 kommentarer:

  1. Jeg syntes også det var en rigtig herlig tid. Det var meget med pangfarver. Vi havde meget mere ro og tid. Idag skal alting være så perfekt ikke meget tid til de mange skønne ting man skal gøre. Men bortset fra det vil jeg sige at hver tid sin charme. Det er lige som forår efterår vinter og sommer. Men Jane du er da bare for sej med de ting du laver. knus Mor

    SvarSlet
  2. Uh.... 50'erne er altså heller ikke værst. Skønne kjoler, briller og masser af teak :o)
    Men hey - hvis du har lyst til flere af ovenstående blade, så har jeg faktisk et par stykker i min lille loppe-shop ...,o)

    http//www.loppelaekkerier.blogspot.com

    SvarSlet

Tusind tak fordi du har tid og lyst til at lægge en kommentar! Det er bare SÅ dejligt med feedback!! :-)
Ha' en rigtig fantastisk dag!

Related Posts with Thumbnails