Short-cuts til mine sider:

30. aug. 2011

Hygge!

Har tilbragt den sene eftermiddag med at farvelægge et par nye tegninger ... dét er sgu hygge!
Published with Blogger-droid v1.7.4

29. aug. 2011

Vind en original "Brille-ting"!

På min Facebook-side, Brilleting, kan man lige nu være med i konkurrencen om en af mine originale illustrationer!



Jeg trækker vinderen blandt alle som 'synes godt om' siden når der er 100 ... som 'synes godt om', altså!

Så er du ikke allerede meldt til eller kender en masse, som ville synes om at blive opdateret når jeg laver noget nyt og/eller sjovt, så er det måske et meget godt tidspunkt at kigge derind!

Du kan se en oversigt over mine originale tegninger/illustrationer/akvareller lige HÉR
(og jeg har lige købt nyt, lækkert papir, så mon ikke der er nyheder på vej!?)

26. aug. 2011

En forsinket tak!

Midt i al indsamlingen til Afrika og hvad jeg ellers har haft gang i af ting og sager
 har jeg helt glemt en vigtig tak!! (undskyld!!!)

Jeg har nemlig modtaget den dejligste gave med posten - faktisk et bytte, men det er så godt et bytte at det altså næsten føles som en gave - se bare hér:

Louise, med bloggen Dolls & Darlings,  har nemlig lavet denne 'to-die-for' broche, som jeg blev helt og aldeles forelsket i allerede første gang jeg så den - og nu er den MIN!!



Og så glæder jeg mig allerede til næste fødselsdag i 'Casa Brilleting', for SE lige hvad væggen skal prydes med:



Disse skønheder har jeg scoret i en byttehandel, hvor Louise fik et par af mine tattoo-strygemærker!!

Tusind, tusind tak,søde Louise! Jeg er vild med dine fine ting 
og er så glad for at jeg har haft fornøjelsen af at møde dig 'sådan rigtigt'! 
Du er mindst lige så farvestrålende og sprudlende som dine kreationer! :-)


23. aug. 2011

KortOgGodt!

"KortOgGodt" hedder min indsamling, som skal støtte Dansk Røde Kors' hjælpearbejde i det østlige Afrika!

Jeg vil rigtig gerne hjælpe, og håber at jeg - gennem min kunst - kan gøre en forskel. Så hjælp mig med at hjælpe de (ALT for) mange der kæmper mod den værste hungersnød i over 60 år! 

Også lidt kan gøre en forskel!





Du finder indsamlingen HÉR!

Du kan vælge mellem disse: Blomsterugle, Drengeelefant, Kåwbøjder, Flamingo, Bluebird,  Pink Påfugl.


Eller nogle af disse, måske: Luftballon, Paf Påfugl, Havfrue, Foxy, Natligt 3-kantsdrama, Lækker, Rund ugle.




Hvis du støtter indsamlingen med 50,- kr. og sender en mail til mig, 
så sender jeg 2 valgfrie dobbelt-kort til dig!
 Jeg betaler porto, så de 50,- kr. går ubeskåret til Dansk Røde Kors
 og deres hjælpearbejde i det hungersnøds-ramte østlige Afrika!

Brug ENDELIG billederne og link lige så tosset I vil!! 
På forhånd tak!



(Jeg har været beskeden og håber at kunne samle 500,- kr. sammen til det gode formål, men for pokker, hvor ville det være fedt hvis jeg kunne samle mere, så hold jer endelig ikke tilbage!!!)



21. aug. 2011

DAMN, jeg er heldig!

Jeg har nemlig vundet en Give Away ... og så igen - det har jeg faktisk ikke ... men det har jeg alligevel!

Forklaringen er, at SØDE Dorthe vandt gevinsten hos de skønne OhDeer-søstre, og da vi havde pjattet lidt med at dele præmien inden da, så holdt hun sit ord, og delte sin fine gevinst med mig!!

Gevinsten bestod jo af 2 valgfrie smykker hos OhDeer, så jeg valgte denne superfede Bambi-kæde, som jeg bad om at få sendt med de ting som jeg - ups - kom til at shoppe i butikken (superfede røde øreringe og toplækkert koralfarvet FLEA-armbånd!) ... man kan jo for f***** ikke lade være, når der er SÅ mange fantastiske ting!!

Billedet er lånt herfra!


Så tusind tak til Dorthe for gavmildhed og sødhed (!) og til Heidi & Tina for den smukke gevinst, og for at have lavet SÅ mange lækre ting som jeg nu er den lykkelige ejer af hele 3 af!!

19. aug. 2011

Efterårs sy-/krea-workshop!

 Berit & Gitte har inviteret alle interesserede til et superskønt arrangement 
fredag d. 9. & lørdag d. 10. september!

Udgangspunktet for workshoppen/blogtræffet er, at alle der havde lyst kunne komme med deres syprojekter og så er der mulighed for at hjælpe hinanden. Gitte er håndarbejdslærer og kan derfor tilbyde hjælp,  hvis du har konkrete spørgsmål/problemer med det projekt du er i gang med, men der er som sagt lagt op til at alle hjælper hinanden.



Jeg er jo ikke den vilde sy'er, men det er helt i orden at komme med andre krea-projekter - det vigtigste er at man gerne vil hygge og har noget at nørkle med. Selv medbringer jeg mit hækletøj og evt. noget korsstingsbroderi - måske noget tegnegrej (aaaargh - begrænsningens kunst!!), og hjælper gerne hvis nogen har ønske om at lære basis-hækling.

Læs mere om workshoppen hos Berit lige HÉR

Håber at vi bliver rigtig mange, og er sikker på at det nok skal blive TOP-hyggeligt!

SES VI!?? Det håber jeg!! ;-)

18. aug. 2011

En skøn tak for hjælpen!

For lidt tid siden sendte jeg et par stofprøver til søde Sasia med bloggen Stjerneglimt, og som tak for hjælpen modtog jeg forleden et dejligt brev med disse 2 LÆKRE armbånd!!




De er bare så flotte, og er allerede blevet taget i brug! :-)

Uhmmm, hjemmegjort kort i lækre farver!!


Jeg er - som antydet - HELT vild med de fede armbånd, Sasia, og nu er det min tur til at sige TAK! Jeg er jo bare glad for at kunne hjælpe dig med din opgave (og glæder mig iøvrigt helt vildt til at læse mere om den!) så dette er helt og aldeles forkælelse forklædt som post! 


16. aug. 2011

OhDeer!

Ej, nu skal I altså lige se, allesammen! De skønne søstre Heidi & Tina  med bloggen OhDeer Sister har lige lavet en Give Away som trækkes ved 30 faste læsere!
Jeg har læst med på bloggen i nogle uger, og da jeg læste at de endnu ikke havde 30 faste læsere - faktisk kun 18 - så var jeg på det nærmeste ved at få morgenkaffen galt i halsen!! Det må sgu da være en fejl!!

Jeg påtager mig derfor at gøre lidt reklame!

De 2 fantastiske kvinder har simpelthen bare en totalt fed stil og jeg er sikker på at de nok skal nå langt med deres kreative projekter og produkter.




Kig forbi deres blog og deres (totalt checkede) webshop og se hvad jeg mener!

Og fik jeg lige sagt at de er smaddersøde begge to! :-)

... og husk så lige at melde jer som faste læsere så jeg snart kan vinde den Give Away!! Hehe!

15. aug. 2011

Find mig på Facebook!

Så har Brilleting fået sin helt egen Facebook-side, og jeg håber at det kan være med til at gøre det nemmere for mig at få delt alle mine nyheder ud til jer der måtte være interesserede. 

Du finder en 'LIKE'-boks et stykke nede i mit side-panel her på bloggen!



Som det ser ud lige nu har jeg jo både salg af stof hos Spoonflower og Stoff'n, min egen Blogbiks, T-shirts hos Spreadshirt ... og hvis nyheder fra alle disse sider skal deles ud OG jeg samtidig skal kunne have tid og overskud til at finde på nye ting og sager, så er det faktisk ret smart med sådan en 'nyhedsside'.
Jeg er dog stadig nybegynder, og glæder mig til at se om jeg kan få det hele til at virke som jeg gerne vil.

Kan iøvrigt se at der allerede er mange der har taget godt imod mig på Facebook!
 Tusind tak for det, I skønne kvinder!

13. aug. 2011

På opfordring!

Skønne Asli skrev denne besked til mig igår:


 ... og fordi jeg er Asli-fan og hun altid er så skidesød, så har jeg da naturligvis efterkommet hendes ønske!

Stoffet finder du i min butik hos Stoff'n HÉR.
Hvis man vælger 70% størrelse og flisebelagt/gekachelt, så får man et stykke stof på ca. 60x100 cm med hele 4 kåwbøjdere!

Screenshot fra Stoff'n.

Som jeg skrev i min anmeldelse af Stoff'n, så er bomuldsstoffet godt og kraftigt, så man kan sagtens lave en lækker, holdbar 'pudedukke'/softie af det! Forestil jer den lige med noget slidt (på den fede måde) denim på bagsiden!

11. aug. 2011

Og også nyt i Brilletings Biks!

Jeg vil de næste dage fylde lidt på udvalget i Brilletings Biks. Det bliver blandt andet muligt at købe tryk af mine illustrationer samt korsstingsmønstre af nogle af mine tegninger.

TRYK:

Måske nogle af disse ...

... eller disse! Eller andre illustrationer du har set på min blog??!



Mine tryk er print på lækkert, let struktureret tegnepapir:

A6  : 20,- kr. + porto
A5  : 40,- kr. + porto
A4*: 70,- kr. + porto

*er ikke muligt ved alle illustrationer, da nogle ikke kan forstørres så meget uden at det påvirker kvaliteten!

Ved køb af flere tryk beregnes en samlet porto. Alle tryk sendes som B-post med mindre du ønsker andet.


KORSSTINGSMØNSTRE:

Jeg har allerede nu 4 korsstings-motiver, som sendes som PDF til din e-mail efter betaling. Der kommer løbende flere motiver, og kom gerne med forslag til hvilke af mine illustrationer du kunne tænke dig i 'kors'-udgaver.



PDF med korsstings-mønster: 20,- kr.
Tilbud: 3 stk. mønstre: 40,- kr.

8. aug. 2011

NYT i Brilletings Shirts!

Jeg tilbyder nu at lave personlige t-shirts, babybodyer eller lign. med navn samt én af mine øvrige illustrationer på Spreadshirt (mine motiver opdateres jævnligt, og har du forslag til hvilke illustrationer du kunne tænke dig, er du velkommen til at komme med forslag!).



Det vil være muligt at få indflydelse på skrifttype, ligesom du naturligvis selv bestemmer hvilket af Spreadshirts produkter jeg sætter trykket på. Produktet vil derefter dukke op i Brilletings Shirts, hvor du kan bestille det!

Er DU interesseret i en fin, personlig t-shirt eller andet til barnet/niecen eller nevøen/gudbarnet eller venindens lille nyfødte, så send mig en mail på jane.agesen@gmail.com, fortæl mig hvilken illustration du kunne tænke dig, hvilken tekst der skal stå og evt. præferencer mht. skrifftype. Så laver jeg designet, hvorefter du bestiller det gennem butikken.


UPDATE: Det er naturligvis også muligt at bede om anden tekst end navn. Hvad med 'Jeg skal være storebror' (eller -søster) eller 'Jeg er blevet storesøster' (eller -bror), tilføjelser til navn som f.eks. Sherif Anton. Teksten skal naturligvis ikke være for lang (da den så bliver svær at læse), men ellers er der ingen krav.

En elefant kom marcherende ...

Ej, faktisk var der to!  Elefantillustrationen, som bl.a. fungerede som farvelægnings-underholdning for de fremmødte børn til Forårsmarkedet og som du kan printe ud hér, er blevet tegnet op af den superdygtige Maria, med bloggen Mere end ... og har fået farver i hhv. drenge- og pigeudgave. Det var også Maria der hjalp mig med at tegne tattoveringerne op, så de blev rigtig lækre, pang og iøjnefaldende!





Tusind tak, søde Maria!
 Fedt at du kan (og gider) springe til hvor mine evner slutter!



Elefanterne er naturligvis klasket på en masse t-shirts og børnebodyer og kan købes i Brilletings Shirts.

Ha' en fantastisk dag, Blogland!

5. aug. 2011

Det kan man også bruge mine illustrationer til!

Jeg fik idag en sød besked fra Anita med bloggen Her kommer mutter ..., hvor hun fortalte at hun havde linket til min blog og vist nogle af mine billeder, og spurgte om det var ok!!

Ikke nok med at det var ok, så var det jo også bare et superfedt indlæg med den dejligste idé til forældre med mindre børn!

Billedet er lånt fra Anitas blog


Jeg kan på det varmeste anbefale indlægget fra idag, d. 5/8-2011, og håber at der måske er flere af jer der kaster jer over mine malebogsbilleder * til denne dejlige aktivitet!

Jeg gør i hvert fald!!

*alternativt kan du hente enten mine eller andre illustratorers tegninger på Malbogen - en sand guldgrube af LÆKRE tegninger, der i dén grad inspirerer til fortælling!

3. aug. 2011

Spreadshirt!

ENDELIG er det lykkedes mig at finde det helt rette sted for min drøm om at sælge t-shirts og babybodyer med mine illustrationer på.

Web-firmaet Spreadshirt giver mulighed for at man kan uploade sine egne motiver, designe forskelligt tøj med print og åbne en shop i shoppen med egne designs. Desuden er en (ret stor) del af produkterne lavet af 100% økologisk bomuld - helt og aldeles klimaneutralt. Firmaet bruger de bedst egnede trykketeknikker og i det hele taget ser det hele rigtig godt ud.



Endnu en fordel er, at jeg selv kan fastsætte min provision, så jeg bestemmer selv hvor dyrt jeg vil sælge mine ting. Jeg har forsøgsvis sat provisionen - temmeligt lavt, hvis jeg selv skal sige det - og så må jeg jo se om det virker for dyrt til folk vil købe det.

Jeg har som sagt i et stykke tid undersøgt hvor jeg kunne få trykt tøj med mine illustrationer på, og problemet er det samme næsten alle steder: enten er det MEGET for dyrt eller også er kvaliteten for dårlig! Jeg håber at potentielle købere vil tage med i overvejelserne at jeg har valgt at lave mine designs på de bedst mulige produkter til prisen og at jeg har valgt et firma som har nogle gode moralske overvejelser mht. ordentlige arbejdsforhold for produktionsmedarbejdserne (helt fra begyndelsen af produktionen) og økologi!

Hvis du er nysgerrig og/eller synes det lyder interessant, så kig endelig forbi min nyåbnede web-shop:



Lige en lille info-update!
Leveringstiden er ca. 7-9 arbejdsdage, da tøjet trykkes i Tyskland.
Og jeg modtager GERNE forslag til hvilke af mine illustrationer 
der skal på tøjet og hvilke produkter I kunne tænke jer.

Ha' en vidunderlig onsdag, Blogland!

2. aug. 2011

Pip pip!

Trods et par meget travle dage op til arbejdsstart har jeg heldigvis fundet tid til at lave disse 2 nye illustrationer:




Ha' en rigtig lækker dag, dejlige Blogland!

P.s. Senere på dagen står den på pakning og 'postning' af diverse sponsorgaver 
til den kommende Blog Picnic! Håber at de kan bruges!?
Related Posts with Thumbnails